Verdensberømt musiker er pludselig død
Han var medstifter af det ikoniske Steely Dan.
Walter Becker er død.
Det er Walter Beckers egen side, der har annonceret musikerens død.
Udover hans fødedato og dødsdato, i dag, 3. september, er der ingen andre oplysninger.
Medstifter af populært band
Walter Becker var en af medstifterne og de bærende kræfter i bandet Steely Dan, der er medlem af Rock and Roll Hall of Fame.
I juli måtte han dog melde afbud til en job med netop Steely Dan på grund af rekonvalescens. Bagrunden har dog ikke været nærmere beskrevet, skriver det amerikanske musikmagasin RollingStone.
– Han bliver forhåbentlig snart rask, sagde hans kollega i Steely Dan, Donald Fagan, til Billboard.
Bandet debuterede i 1972 med pladen Can’t Buy a Thrill.
Under storhedstiden i 1970’erne skrev Becker og Fagen hits som “Reelin’ in the Years“, “Do It Again” og ikke mindst “Rikki Don’t Lose That Number“.
På Twitter udtrykker mange deres sympati i forbindelse med Walter Beckers død.
Becker blev 67 år gammel.
I galleriet over artiklen kan du se andre musikere, vi har mistet i 2017.