Venner-stjerne frygtede for sit liv

Jennifer Aniston frygtede for sit liv, da hun på en flytur til Mexico måtte nødlande efter voldsom turbulens.

Jennifer Aniston, særligt kendt for sin rolle i Venner, frygtede for sit liv, da hun var passager på et fly på vej til Mexico, som måtte nødlande. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix
Jennifer Aniston, særligt kendt for sin rolle i Venner, frygtede for sit liv, da hun var passager på et fly på vej til Mexico, som måtte nødlande. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Hvad der skulle have været en hyggelig tur med vennerne, blev til lidt af en gyser for Venner-stjernen Jennifer Aniston.

Meningen var, at Jennifer Aniston skulle til Cabo San Lucas i Mexico, men sådan kom det ikke helt til at gå.

Måtte nødlande

I anledningen af én af Jennifer Anistons venners fødselsdag, havde skuespillerinden besluttet sig for at tage til Mexico for at fejre det. Men flyet, der fløj fra Los Angeles, kom aldrig til Mexico. Det skriver Mirror.

Artiklen fortsætter efter under videoen

Stjernen selv beskriver, at flyturen var med meget turbulens, og at flyet nærmest tiltede. Flypersonalet var efter godt halvanden time i turbulens tvunget til at vende om og nødlande i Los Angeles efter et baghjul var sprunget.

Ingen kære

Jennifer Aniston fortæller, at hun i halvanden time havde knuget sine hænder så meget sammen, at knoerne var helt hvide. Og da flypersonalet fortalte, hvad planen var, spredte der sig en panisk stemning i flyet.

Jennifer Aniston deler historien om nødlanding i talkshowet Ellen med Ellen DeGeneres som vært. Og TV-værten spiller faktisk også en rolle i den bekymrende flytur. For da passagererne gik i panik, tog de alle deres telefoner frem, for at komme i kontakt med deres kære. Skuespilleren så på de andre, men havde svært ved at finde ud af, hvem hun skulle kontakte.

Men så fik hun en besked fra Ellen DeGeneres, som spurgte ind til hende, fordi hun havde hørt om problemer med lige netop det fly, skuespilleren var på.

Powered by Labrador CMS