Ups! Superstjerne i Trump-koks

Nu undskylder hun over for sine fans.

Udgivet Opdateret

Superstjernen Shania Twain har måttet krybe til Twitter-tasterne efter et interview med The Guardian.

I det fremgår det, at hun ville have stemt på Trump, hvis hun kunne have stemt til det amerikanske valg. (Shania Twain er canadisk statsborger. red.).

Ifølge Shania Twain selv er det dog ikke helt sådan det forholder sig.

Hun fortæller i hele fire tweets, hvordan et spørgsmål på det nærmeste tog hende med bukserne nede.

– Jeg svarede underligt på spørgsmålet. Men det skal i hvert fald ikke tages som et tegn på hverken mine værdier, eller at jeg støtter hende, står der blandt andet.

Shania undskylder

Derfor siger Shania Twain altså undskyld til alle, der har følt sig fornærmet af svaret.

– Jeg er mod enhver form for diskrimination og håber, det fremgår tydeligt ud fra de valg, jeg har taget, står der videre.


Twain har solgt over 100 millioner albums, hvilket gør hende til den bedst sælgende kvindelige countrymusiker nogensinde, og blandt de bedst sælgende musikere nogensinde.

Hun slog for alvor igennem på verdensplan med albummet Come On Over (1997). For det vandt hun fire Grammy-priser.

Shania Twain drager på verdensturne i maj. Den bringer hende til Danmark 14. oktober.

Powered by Labrador CMS