Ups: Her falder kong Harald på live-tv

Den ældre konge, havde et uheld på vej ned ad podiet efter sin trontale. Heldigvis reddede sønnen ham.

Foto: Heiko Junge / SCANPIX
Udgivet Opdateret

Det er ikke altid nemt at være kongelig. Man kan nemlig være sikker på, at alt hvad man gør bliver lagt mærke til, og det er også tilfældet for den norske Kong Harald. Mandag åbnede Stortinget i Norge, hvor Kong Harald som traditionen kræver holdt trontalen. Men på vej ned ad podiet gik det galt.

Den 79-årige konge af Norge holdt sin tale som sædvanligt, og det hele gik smurt, indtil han skulle ned ad podiet. Selvom det kun gjaldt få trin, mistede den ældre majestæt  fodfæstet på vej ned, og måtte reddes af sin søn kronprins Haakon.

Selvom prinsen nåede at redde sin far fra et ubehageligt fald, kan man i videoen se tilhørerne holde vejret, og man kan nærmest mærke anspændtheden, mens de håber på det bedste.

Stortinget, som svarer til det danske Folketing, åbner hvert år den første hverdag i oktober. Her konstitueres det, og det er kongen, der står for åbningen. Her giver Kongen trontalen, der udtrykker hovedlinjerne i regeringens arbejdsprogram og politikken det kommende år.

Se videoen nedenunder, for at se hvor galt det går.

Powered by Labrador CMS