Udkommer på Netflix

Den tidligere amerikanske præsident bliver frontfigur i ny Netflix-dokumentar

Udgivet Opdateret

Det var tilbage i 2017 Barack Obama sagde farvel og tak til Det Hvide Hus efter otte år som USA's præsident.

Siden har han været beskæftiget med flere forskellige projekter, blandt andet foredragsvirksomhed og samfundsdebatter, ligesom har også har udgivet flere bøger.  

Med i en ny dokumentar

Nu har han så fået job hos streaming-tjenesten Netflix.

Barack Obama.
Barack Obama.

Barack Obama er med i en ny dokumentar-serie, 'Our great national parks', der handler om nogle af verdens mest kendte nationalparker og de dyr, der lever i dem.

- Denne storslåede dokumentarserie, fortalt af tidligere præsident Barack Obama, sætter fokus på nogle af klodens mest spektakulære nationalparker, skriver Netflix i en pressemeddelelse. 

Premiere til april

Det fremgår desuden, at seerne kan glæde sig til at opleve Obama under besøg i nationalparker i blandt andet Californien, Kenya, Chile og Indonesien. 

Serien får premiere på streamingtjenesten den 13. april og er på fem afsnit. 

Powered by Labrador CMS