Ude af ’Vild med dans’: - Det har været svært

Jesper Asholt og Asta Björk færdige efter ottende runde 

Offentliggjort

Jesper Asholt og 27-årige Asta Björk nåede ikke videre i ’Vild med dans’, da parret fredag aften fik færrest stemmer i ottende program, hvor de røg i omdans mod Julie Rudbæk og Eugen Miu.

Sidstenævnte gik videre, men den erfarne skuespiller og musik tog afskeden med ophøjet ro.

- Vi har desværre danset vores sidste dans, konstaterede den 65-årige skuespiller til Kendte.dk, og han lagde ikke skjul på, at forløbet har trukket tænder ud.

Farvel til Asta Björk Ivarsdottir og Jesper Asholt

Ville ikke ærgre sig

- Det har været svært ikke at være så godt forberedt, som man gerne ville være på grund af alt muligt andet, der også har kørt oven i hovedet, fortsatte Jesper Asholt til Kendte.dk.

Jesper Asholt måtte sige farvel.

Allerede i sidste uge gjorde han det klart, at han ikke ville ærgre sig over et farvel, når han var nået så langt i konkurrencen. 

Og den forudsigelse kom til at holde stik. 

Den sidste dans med roser og det hele. Asta Björk Ivarsdottir og Jesper Asholt måtte udgå.

Til gengæld vil han især huske én ting fra sin deltagelse.

- Det bedste ved showet er kammeratskabet og hele den måde, det er sat op på.

Mere julekalender

Nu fortsætter et projekt som skuespilleren har kørt sideløbende med 'Vild med Dans'-deltagelsen.

I næste uge rejser han til Fyn til optagelser af en julekalender til næste år sammen med Stig Rossen, der i øvrigt dukkede op som en danseoverraskelse i studiet.

Asta Björk ser også fremad.

- Jeg skal fortsætte med lægestudiet efter en pause, så det er nok meget godt, at jeg nu får mere tid til det, men jeg skal nok nå i mål, sagde hun optimistisk.

Jesper Asholt fik opbakning fra sidelinjen af Stig Rossen, der kom ind som en overraskelse på dansegulvet samt Keld Heick blandt tilskuerne. De har opdtrådt sammen i 'Four Jacks'-konstellationen.
Powered by Labrador CMS