TV-vært med helt nyt job
Lotte Thor begejstret over Paula Larrains evner med hænderne
Sidste år kunne seerne følge programserien ’Til Gudstjeneste med Paula Larrain’ på DR.
Og ved premieren på ’Bytte Bytte Baby’ tirsdag aften i Imperial, fortalte hun om en ny sidebeskæftigelse til kendte.dk.
Det handler om håndspålæggelse og healing.
Har åbnet klinik
- Jeg har åbnet en klinik med Reikihealing, fortalte den 53-årige journalist og forfatter, der var ledsaget af veninden, den tidligere DR-vært Lotte Thor, 52.
Og Lotte har prøvet det på egen krop.
Ikke hokuspokus
- Jeg er blevet healet af Paula, og det er fuldstændig fantastisk. Der er ikke noget hokuspokus ved det, sagde hun, der har sit eget rådgivningsfirma indenfor kommunikation.
På Paula Larrains healing-hjemmeside kan man få et indtryk af, hvad det hele handler om:
- Du ligger påklædt på en briks og bliver pakket ind i et varmt tæppe. Herefter lægger jeg hænder på dig begyndende med hovedet og ned langs kroppen på både forside og bagside.
- De fleste falder i søvn
Og hun fortsætter:
- De fleste falder i søvn undervejs, men det gælder ikke for alle.
- Princippet er, at energien kommer udefra gennem mig og ind i dig.
- Det føles behageligt, og er helt smertefrit.