Tv-darling på eksotisk barsel med nyfødt datter

TV2 Fri-værtinden Cecilie Hother holder ferie i Dubai med sin blot fire måneder gamle datter, Ellinor.

Udgivet Opdateret

Som nybagte forældre kan tiden på barsel ofte blive brugt på bleskift og amning.

For den kendte TV2 Fri-vært Cecilie Hother indbefatter barselstiden dog også udlandsrejser.

Den 38-årige kendis er nemlig rejst til Dubai med sin blot fire måneder gamle datter, Ellinor. Det viser hun frem på sin Instagram-profil.

Bader med datter i svømmebassin

Her kan man blandt andet se, hvordan Cecilie Hother nyder ferien ved at bade med sin datter i et svømmebassin.

– Min lille vandhund. Verdens korteste, men bedste badetur, skriver Cecilie Hother på Instagram.

Tv-værtindens familieferie bliver dog ikke kun brugt på afslapning. Den nybagte mor finder nemlig også tid til at motionere på stranden for at komme tilbage i form efter sin fødsel.

Det kom som en stor overraskelse, da Cecilie Hother i februar annoncerede, at hun var gravid med kæresten Thomas Gregers Honoré.

Den tidligere Vild med dans-vinder lider nemlig af den hormonforstyrrende sygdom PCO, der gør det svært at blive gravid. I et tidligere interview til Alt for damerne kalder Cecilie Hother også den naturlige graviditet for et mirakel.

– Naturen ville noget andet, end lægerne havde forudset, og jeg er sindssygt glad for, at det er gået så let. Det er sgu et mirakel, sagde hun til Alt for damerne.

Se Cecilie Hothers Instagram-billeder her:

Morgenløbetur på stranden i #dubai. #elskerattejse #oplevelser #tilbageiform

A photo posted by Cecilie (@ceciliehother) on Nov 16, 2016 at 11:33pm PST



/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS