Trues på livet

Stormy Daniels er gået under jorden efter Donald Trump-tiltale

Udgivet Opdateret

Den amerikanske pornostjerne Stormy Daniels, der angiveligt skulle have modtaget en million kroner af Donald Trump for at holde tæt med et tidligere seksuelt forhold med ham, har følt sig nødsaget til at gå under jorden.

Hun frygter ifølge The Times ganske enkelt for sit liv.

Modtager dødstrusler

I et interview med det britiske medie fortæller Stormy Daniels, at der blot gik få timer efter Donald Trump torsdag blev officielt tiltalt i sagen, inden hun begyndte at modtage dødstrusler.

Både telefonisk og via de sociale medier.

Håber hun skal vidne

Stormy Daniels forklarer også, at hun fortsat ikke har afgivet vidneforklaring, men håber, det kommer til at ske.

- Jeg er ikke bange. Jeg ser frem til at fortælle alle, hvad jeg ved, siger hun.

Det er endnu ikke kommet frem, hvad det præcist er, Donald Trump er sigtet for i sagen. 

Den amerikanske pornostjerne Stormy Daniels har følt sig tvunget til at gå under jorden, efter hun nu er begyndt at midtage dødstrusler.
Den amerikanske pornostjerne Stormy Daniels har følt sig tvunget til at gå under jorden, efter hun nu er begyndt at midtage dødstrusler.
Powered by Labrador CMS