Tre Youtube-stjerner dræbt i forfærdelig ulykke

Ulykken har fået lokale myndigheder til at udstede en officiel advarsel.

Ulykken skete ved Shannon Falls i Canada. Foto: Stewart Butterfield/Wikimedia Commons
Udgivet Opdateret

Tre Youtube-stjerner er blevet dræbt i en ulykke ved vandfaldet Shannon Falls i Canada. Det skriver People. Der er blevet udsendt en officiel meddelelse fra lokale myndigheder om episoden, hvor man kan læse, at de tre personer gled og faldt 30 meter ned under en svømmetur.

People skriver, at der er tale om Ryker Gamble, Alexey Lyakh og Megan Scraper, og at ulykken startede, da Scraper gled og faldt ned, og at Gamble og Lyakh blev revet med af vandmasserne, da de forsøgte at redde hende. Ulykken skete 3. juli.

Advarsel udstedt

Lokale myndigheder undersøger sagen, mens Youtube-fællesskabet, High on Life, har delt en tårevædet nekrolog for de tre dræbte.

– Vi har mistet tre af vores næreste venner. Ingen ord kan dulme smerten og den fortvivlelse, vi alle er ramt af, lyder det fra et af medlemmerne. People skriver, at fællesskabet har eksisteret siden 2012.

Efter ulykken er der blevet udsendt en officiel advarsel til borgere om at udvise påpasselighed, når de opholder sig ved Shannon Falls, hvor der er meget glatte sten, man bevæger sig på.

– Forhåbentligt kan vi alle læere noget af den forfærdelige begivenhed, siger John Wilcox, repræsentant for myndighederne, ifølge People.com.

Powered by Labrador CMS