Tre generationer på scenen

Forestillingen 'Min mægtige mor' med 'Krumme-mor' Karen-Lise Mynster i en af rollerne dykker ned i moderskabet i 'Teatret ved Sorte Hest'

Offentliggjort

Fra den 6. september kan publikum opleve Karen-Lise Mynster, Rikke Wölck og Laura Bro på 'Teatret ved Sorte Hest' i 'Min mægtige mor'.

Stykket er skrevet af Rikke Wölck og tager et både kærligt og skarpt blik på moderskabet gennem tre generationers øjne.

Rikke Wølck, Karen-Lise Mynster og Laura Bro deles om rollerne i 'Teatret ved Sorte Hest's nye forestilling.

Genkender sig selv

- En mor er et livsvidne, også selv om du ikke altid kan genkende dig selv i hendes hukommelse, lyder det i pressemeddelelsen fra 'Teatret ved Sorte Hest'.

Her møder vi datteren, moderen og mormoren i en fortælling om kærlighed, omsorg, konflikter og de små øjeblikke, der former vores liv – også når vi prøver at undgå at ligne vores mor.

Forestillingen spiller frem til 4. oktober 2025, og billetter kan købes via teaterbilletter.dk.

Powered by Labrador CMS