Testet positiv: Nu er han død

Armando Manzanero, en af musikkens store entertainere og komponister, er død med covid-19.

Den mexicanske sanger og komponist Armando Manzanero er død. Han blev 85 år gammel. Foto: Scanpix/LEE CELANO / AFP)
Udgivet Opdateret

Den mexicanske sanger og komponist, verdensstjernen Armando Manzanero, er død efter ugers kamp med covid-19. Han sov ind på et hospital i Mexico City mandag morgen den 28. december.

Han blev testet positiv i midten af december og herefter indlagt. Det skriver CNN.

Artiklen fortsætter under videoen

Armando Mazanero var en aldeles produktiv sanger og komponist og kunne bryste sig med, at hans værker blev fortolket af et utal at store kunstnere verden over. Blandt disse ikoner som Elvis Presley, Dionne Warwick, spanske Raphael og hans mexicanske landsmand Luis Miguel.

I 2001 opnåede han den store ære at vinde en ‘Latin Grammy’ fra The Latin Recording Academy for sit album ‘Duets’, ligesom han i 2014 blev den første mexicaner til at blive hædret med ‘Lifetime Achievement’ prisen fra amerikanske Recording Academy.

Sidstnævnte er en hæder, der kan gives til kunstnere, som gennem en livslang karriere i særlig grad har bidraget med kreativitet ved pladeindspilninger.

Armando Manzanero, der blev 85 år gammel, vil blive stedt til hvile i sin hjemby Merida i staten Yucatan på Yucatan-halvøen, der adskiller det Caribiske Hav fra den Mexicanske Golf.

Powered by Labrador CMS