Taget på sengen: Skrabede sig til millionærstatus

Den heldige vinder vil nok aldrig glemme denne søndag

Det var på et skrabelod som disse, at den heldige vinder blev fundet.
Det var på et skrabelod som disse, at den heldige vinder blev fundet.
Udgivet Opdateret

Et gammeldags udtryk siger, at man somme tider bliver taget på sengen. 

Det var tilfældet søndag for en mand fra Aalborg, der på rekordtid fik søvnen fjernet fra øjnene, mens han lå i sengen. 

Her var manden nemlig så heldig at skrabe sig til intet mindre end to millioner kroner. 

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Spillede ved et tilfælde

Måske manden blev ekstra overrasket, da det gik op for ham, at han lige var blevet millionær. 

I virkeligheden var det nemlig 'for sjovt,' at aalborgenseren åbnede sin iPad og tog et skrabespil for at kickstarte påsken. 

- Jeg lå i sengen og tænkte, at jeg ville tage et spil på iPaden. Jeg tog ved en fejl et prøvespil, hvor jeg vandt, og tænkte hov, spiller jeg ikke rigtigt. Jeg har aldrig vundet noget stort, så det var en rigtig god oplevelse. Jeg har fortalt det til mine børn – de sagde wauw, og den ene spurgte så, om jeg ikke lige ville overføre 500.000 kr. på Mobile Pay. Det blev så et nej, siger manden. 

Manden fortæller samtidig, at han ikke kunne tro sine egne øjne. Han måtte derfor ringe til Danske Spil. 

Men den var altså god nok, og nu får manden sig med garanti en lidt bedre påske end planlagt. 

Powered by Labrador CMS