Strid mellem hertuginder er mere sexet
Ifølge amerikansk medie er det er slet ikke Meghan og Kate, der er i konflikt. Det Harry og William.
Glem alt om de rygter, der siger, at der er gnidninger mellem Meghan Markle og Kate Middleton. For reelt er det prins Harry og William, der strides. Det skriver huffpost.
Mediet henviser til filmmageren Nick Bullin, der er hjernen bag TrueRoyal.tv, der er et website og underholdningsprogram, der streames på Comcast, og som primært bringer shows og interviews, der er centreret om det engelske kongehus.
I forbindelse med et arrangement i The Television Critics Association i Los Angeles i februar, sagde Nick Bullen, at en velplaceret kilde i et nyt talkshow, har fortalt, at det rent faktisk er mellem Harry og William, der er gnidninger. I følge Fox News har han desuden sagt, at en historie om en royal strid bliver meget mere sexet, når den står mellem to hertuginder.
HuffPost har set talkshowet, det hedder “Royals on the Rocks”, og identifiseret Nick Bullens kilde som Kate Nicholl, der er royal korrespondent fra Vanity Fair og The Mail on Sunday. Mediet skriver, at hverken hun eller Nick Bullen i showet beskriver, hvad det er, den tilsyneladende strid mellem prinserne handler om.
I showet siger Nick Bullen, at de to prinser, der mistede deres mor i en meget ung alder, som var det i et et eventyr, fremstår blandt folk som værende tættere end nogenside før, og at de har brug for hinanden. Desuden, at der ikke er nogen, som ønsker, at de skal være i konflikt, og at det er lettere at antage, at det er de to hertuginder slås.
Kate Nicholl siger dog udtrykkeligt, at de to brødre stadig taler sammen, og at de som søskende deler et ubrydeligt bånd.
– De er de to eneste personer på denne jord, der reelt kan identificere, hvad de har været igennem og beskrive de følelser, de har haft, siger hun, og tilføjer, at også de selvfølgelig kan have deres udfald.
Rygterne om gnidninger mellem de to kongelige par startede i november sidste år, da Kensington Palace annoncerede, at Harry og Meghan skulle flytte til Frogmore Cottage i Windsor, for at forberede sig på deres første barns komme.
En talsperson for Kensington Palace har fortalt HuffPost, at man under ingen omstændigheder vil kommentere på rygter.