Stort tillykke med det første årti

I dag er det ti år siden, hertugen og hertuginden af Cambridge sagde ja til hinanden i Westminster Abbey

Offentliggjort Sidst opdateret

Se flere fotos i galleriet ovenfor

Hertugen og hertuginden af Cambridge, prins William og hans hustru Kate, kan i dag den 29. april fejre ti års bryllupsdag. De markere blandt andet dagen ved at dele et par nye, pragtfulde fotos af sig selv i et opslag på Instagram.

Af opslaget fremgår det, at billederne er taget tidligere på ugen af den højt anerkendte fotograf Chris Floyd. Det ene i øvrigt ifølge Royal Central foran parrets private bolig på Kensington Palace

Gudstjenesten i forbindelse med ceremonien blev varetaget af dekan John Hall, mens det var ærkebiskoppen af Canterbury, Rowan Williams, som forestod selve vielsen.

Kate blev ført op ad kirkegulvet af sin far, Michael Middleton, og prins Harry var forlover for William.

Mødtes på universitetet

Parret mødte hinanden under deres studier på University of St Andrews og havde da de blev gift kendt hinanden i omtrent ti år.

De blev forlovet den 20. oktober 2010, altså et halv års tid inden brylluppet.

Det kommende kongepar, han er nummer to i tronarvefølgen efter sin far, prins Charles, har børnene prins George på syv år, prinsesse Charlotte, der fylder seks år søndag den 2. maj, og mindstemand prins Louis, som netop er blevet tre år.

Se flere fotos i galleriet ovenfor

Powered by Labrador CMS