Stolt far fejrede tvillinger

'Vild med Dans'-stjernen Morten Kjeldgaard holdt en særlig fest på hjemmebanen

Offentliggjort Sidst opdateret

Lørdag stod i familiens tegn for Morten Kjeldgaard og hans mand Frederik Haun, da deres tvillingedøtre Emma og Nora fyldte ét år.

På Instagram delte parret en serie billeder af pigerne i matchende outfits omgivet af balloner og flag – ledsaget af en kærlig hilsen:

Morten Kjeldgaard og Julie Rudbæk danser under 'Vild med Dans'.

- Emma og Nora 1 år. Vi elsker jer mere, end ord kan beskrive. I er som dag og nat med hver jeres personlighed, men alligevel så ens. I er sjove, kvikke og enormt kærlige. Vi er to meget stolte fædre, skrev de.

Så med

Mens Morten fredag aften indtog dansegulvet i 'Vild med dans' sammen med sin nye partner Julie Rudbæk, fulgte Frederik og pigernes gudmor showet fra tilskuerpladserne. 

Tvillingerne blev passet af bedsteforældre og faster, så de kunne være klar til lørdagens familiefest.

Morten og Frederik er sammen om tvillingerne.

I kommentarsporet strømmede lykønskninger ind fra en række kendte, blandt andre Jenna Bagge, Albert Harson, Asta Björk og Michael Olesen, der alle sendte varme hilsner til det populære dansepar.

Frederik Haun med tvillingernes mor, Nanna overværede 'Vild med Dans'.
Powered by Labrador CMS