Stjerne: 'Får mig til at kaste op'

Skuespiller raser over nye regler ved Oscar-uddeling

Udgivet Opdateret

Fra og med 2025 skal nye film imødekomme specifikke kriterier for at kunne kvalificere sig til at modtage prisen 'bedste film' ved Oscar-uddelingen. 

Ændringerne blev offentliggjort i 2020, og en film skal opfylde to af fire mangfoldighedskrav for at kunne være med i den givne konkurrence.

Det skriver vg.no. 

Oscar-akademiet vil blandt andet se på følgende: 

  • Om mindst én hovedrolleindehaver kommer fra grupper, som er underrepræsenterede
  • Om mindst 30 procent af de, som spiller med i eller arbejder med filmene repræsenterer sådanne grupper
  •  Eksempler kan være kvinder, etniske minoriteter, queer (kønsidentiteter, som falder udenfor den heteroseksuelle norm. red.) eller folk med handicap, skriver Guardian ifølge VG
  • Om filmens tema fokuserer på nogen af ​​disse grupper

De nye krav er et forsøg på at få bugt med manglende repræsentation i filmindustrien, og især under Oscar-uddelingen - noget som har inspireret til bevægelsen #OscarsSoWhite i 2015. 

Men den 75 år gamle amerikanske skuespiller Richard Dreyfuss siger nu i et interview med kanalen PBS, at han er stærk modstander af sådanne regler, skriver CNN ifølge VG. 

Nye regler ved Oscar-uddelingen får skuespilleren Richard Dreyfuss til at kaste op.
Nye regler ved Oscar-uddelingen får skuespilleren Richard Dreyfuss til at kaste op.

- De får mig til at kaste op.

På spørgsmålet om hvorfor, svarer han: 

- Fordi det er en kunstform. Det er også en form for business, og man tjener penge på det. Men det er en kunstform. Og ingen skal fortælle mig som kunstner, at jeg skal give efter for den sidste, friskeste idé, om hvad moral er.

Oscar-akademiets præsident Janet Yang forsvarede ifølge VG de nye regler over for Sky News tidligere i år: 

- Det handler om at finde den rigtige balance. Vi ønsker regler som giver mening, som gør, at folk er bevidste, men som ikke fortæller folk, hvad de skal lave.

Powered by Labrador CMS