Se det her: Prins William deler ukendt billede af sin mor
- Jeg mindes min mor, i dag og hver dag, skriver prinsen
På mors dag ærer og fejre vi mødre over hele verden for deres kærlighed og arbejde som mor.
Dette gælder også Prins William, som i går på den britiske mors dag hyldede sin afdøde mor, prinsesse Diana.
Prinsen delte et hidtil uset billede af dem sammen, på William og Kates Instagram.
- Jeg mindes min mor, i dag og hver dag. Jeg tænker på alle dem, der mindes en, de elsker i dag. Glædelig mors dag. W, skriver William i opslaget.
Billedet er taget fra familiens private samling.
Det viser Diana med en toårig prins William i 1984, siddende på en mark fuld af vilde blomster i Highgrove, Gloucestershire i England.
Det skriver BBC.
Den kongelige families officielle X-konto delte også en mors dags-besked med et udvalg af billeder.
Herunder et sort-hvidt billede fra 1953 af den afdøde dronning Elizabeth II.
Billedet viser dronningen siddende afslappet med sin søn og datter i Balmoral, Skotland.
Fraværende på billedet er kongens yngre brødre, Andrew Mountbatten-Windsor og prins Edward, som ikke var født på det tidspunkt.
Wishing Mothers everywhere, and those who might be missing their Mums today, a restful Mothering Sunday. pic.twitter.com/WxnZEktu7t
— The Royal Family (@RoyalFamily) March 15, 2026