Sportsjournalist og hendes tre børn dør i brand 

Deres liv stod ikke til at redde

Offentliggjort Sidst opdateret

NHL-reporter Jessi Pierce og hendes tre børn er omkommet i en tragisk husbrand lørdag morgen. 

Branden fandt sted i deres hjem i White Bear Lake i Minnesota, USA. 

Det skriver Hollywood Reporter.

Ifølge brandvæsenet blev der slået alarm klokken 5.26 om morgenen, da naboer så flammer stå op gennem husets tag. 

Ved ankomsten fandt brandfolkene en fuldt udviklet brand og gik derfor straks i gang med at slukke den. 

Desværre var det allerede for sent. 

Da branden var slukket, fandt man både Jessi Pierce, hendes tre børn samt familiens hund i huset.

Deres liv stod ikke til at redde. 

Ude af byen 

Pierce arbejdede som korrespondent for NHL.com i 10 år.

Hun efterlader sig sin mand Mike, som var ude af byen på tidspunktet for branden. 

NHL udtrykker deres dybeste medfølelse med familien og mindes Jessis passion for hockey samt hendes betydning for ligaen. 

Brandårsagen undersøges fortsat af myndighederne.

Powered by Labrador CMS