Smukt kapitel i kongehusets historie afsluttet i dag

I dag gik dronning Margrethe i land fra Kongeskibet Dannebrog på Nordre Toldbod i København. Det markerer slutningen på årets sæson for det smukke skib.

Udgivet Opdateret

Dar dronning Margrethe i dag gik i land fra Kongeskibet Dannebrog i Københavns havn, var årets sæson for et af landets smukkeste skibe officielt slut.

Det efter en sæson, der har bragt Kongeskibet rundt i de danske farvande – og helt til Færøerne, hvor kronprinsfamilien i slutningen af august ankom til Torshavn til vands.

Besætningen på skibet kommer primært fra Søværnets officersskole i Frederikshavn – og består i høj grad af værnepligtige matroser, samt en fast besætning af officerer og befalingsmænd.

Kongeskibet har i år bragt dronningen på hendes sommertogt i Danmark, hvor hun besøgte Silkeborg og Svendborg – og været transportmiddel for kongefamilien rundt i det danske sommerland. Blandt andet da kronprinsfamilien besøgte danske øer tilbage i juli måned.

Billeder fra hele den fantastiske sæson for Kongeskibet Dannebrog finder du i galleriet ovenfor artiklen.

Kongeskibet Dannebrog er et officielt hjem

Kongeskibets indretning består af dronningens arbejdsværelse, en spisesalon, en fællessalon, soverum samt andre lokaler. Margrethe er medbestemmende i valg af skibets indretning og møblement, og på den måde har hun altså mulighed for at sætte et privat præg på det, der til syvende og sidst er hendes, og resten af familiens, hjem væk fra hjemmet.

Kongeskibet Dannebrog har også status af kongehusets officielle og private residens, altså hjem for dronning Margrethe, og skibet har været i drift i mere end 80 år.

Skibet blev navngivnet af Dronning Alexandrine i København i 1931, mens skibet blev taget i brug 26. maj 1932.

Powered by Labrador CMS