Smider døtre ud hjemmefra for kæresten

Prinsesse Märtha Louise er åbenbart villig til at opgive meget for sin kærlighed til shamanen Durek Verrett.

Udgivet Opdateret

Kærlighed gør blind. Sådan lyder et meget velkendt ordsprog.

Det er med sikkerhed amors pil, der har ramt den norske prinsesse. Noget tyder på, at hun er villig til at ofre meget for sin kærligheden til shamanen Durek Verrett, prinsesse Märtha Louise i nogen tid har været kæreste med.

Artiklen fortsætter efter videoen

Når han kommer på besøg hjemme hos hende, så sender prinsessen angiveligt sine døtre ud af hjemmet. Det skriver Svensk Damstidning.

Corona satte stopper

Den seneste tid har den norske prinsesse savnet sin kæreste særligt meget.

Pandemien har nemlig sat en stor stopklods for, at det forelskede par har kunnet mødes, da Durek Verrett til dagligt bor i Amerika, mens prinsessen bor i Norge.

Coronasituationen har betydet, at han ikke har kunnet rejse til Norge, ligesom hun heller ikke har kunnet rejse til USA.

Endelig er parret nu blevet genforenet, siges det ifølge kilder.

– Det her møde er noget, som Märtha Louise virkelig har set frem til. Tiden uden Durek har været meget hård, så genforeningen kommer til at løfte humøret hos dem begge, har en anonym kilde tæt på parret oplyst.

Døtre sendt væk

Det har krævet en del forberedelser, at Durek Verrett er rejst til prinsessens hjem i Lommedalen i Norge.

Én ting som det har betydet, er, at prinsesse Märtha Louise har sendt sine døtre væk fra huset i Lommedalen netop på grund af besøget fra hendes kæreste.

Årsagen er dog af praktiske grunde.

For at døtrene Emma, Maud og Leah ikke skulle gå i karantæne som følge af besøget af shamanen, er de altså blevet sendt væk.

Det er en beslutning, der er blevet taget, fordi de helst ikke skulle misse skoledage eller sociale aktiviteter, da de skulle i karantæne grundet reglerne om coronavirus i Norge.

Powered by Labrador CMS