Skuespillerinde om verdensstjerne: “Jeg var så bange”

Skuespillerinden Thandie Newton kommer med sin ærlige mening om superstjernen Tom Cruise.

Til trods for sin dårlige oplevelse med Tom Cruise, har Thandie Newton ikke kun dårlige ting at sige om skuespilleren.Foto: Henry Nicholls / SCANPIX
Foto: Henry Nicholls / SCANPIX

Udgivet Opdateret

I et interview med Vulture tidligere på måneden har skuespillerinden Thandie Newton fortalt om hendes oplevelser med at filme overfor Tom Cruise i Mission: Impossible 2.

Og fra interviewet virker det ikke til, at hun har haft den bedste oplevelse.

Artiklen fortsætter under videoen.

Da hun blev spurgt, hvorfor hun ikke lavede flere Mission Impossible film svarer skuespillerinden nemlig:

– Åh, jeg blev aldrig spurgt. Jeg var så bange for Tom. Han er meget dominerende. Han prøver virkelig hårdt at være sød. Men presset. Han har meget kørende. Og jeg tror, at han synes han er den eneste der kan gøre det bedst muligt.

Frustreret Tom Cruise

Skuespillerinden fortæller herefter om at skulle filme en scene i filmen med Cruise. Scenen var en aften scene, som Newton beskriver som dårligt skrevet.

Desværre gik det ikke så godt med optagelserne og det gjorde Tom Cruise mere og mere frustreret. Cruise forslog til sidst, at de skulle bytte roller mens de øvede, men det fortæller Newton ikke var særlig hjælpsomt:

– Det var så uhensigtmæssigt […]. Det gjorde mig bare mere bange og usikker. Det var virkelig en skam. Gud velsigne ham. Og jeg mener virkelig velsigne ham, for han gjorde virkelig sit bedste.

Ingen undskyldning

Newton fortæller også, at efter scenen var overståede ringede Cruise til hende, hvor hun var sikker på, at han ville undskylde. Men det var ikke, hvad der skete.

– Han var bare sådan: “Vi filmer scenen igen næste uge”.

Ifølge Newton var Cruises teknik ikke god til at få det bedste ud af nogen. Men hun er ikke kun negativ.

– Han var ikke forfærdelig. Han var bare – han var virkelig stresset. Jeg havde den mest fantastiske tid.

Hustru vælger falsk elskerinde

Faktisk var det Cruises daværende hustru Nicole Kidman, der påvirkede at Newton fik rollen i filmen. Da Cruise spurgte Nicole hvem hun helst ville have, spillede hans elsker i filmen, pegede hun nemlig på Newton.

– Det var ikke sådan, at jeg spurgte hende, men når din mand er sådan “hvem ville du synes, det var okay, at jeg lader som om jeg knalder med de næste seks måneder?” Så er det rart, at man kan vælge sammen. Og Nicole var en stor fortaler for mig, fortæller Newton.

Skuespillerinden indrømmer dog også, at hun var meget sensitiv, da filmen blev filmet.

– Kreative ting er svære. Jeg var så sensitiv.

Powered by Labrador CMS