Skuespiller beskudt af hidsig bilist

Denise Richards blev offer for voldsom vejvrede

Udgivet Opdateret

Skuespillerinden Denise Richards fik en bilists vrede at føle, da hun var på vej på arbejde i Los Angeles mandag. 

Situationen eskalerede så voldsomt, at den hidsige mand endte med at skyde efter hendes bil.

Bilisten blev angiveligt rasende over, at den 51-årige skuespillerinde og hendes mand, Arron Phypers, havde svært ved at finde en parkeringsplads foran et filmstudie.

Det skriver TMZ.

"Græd hysterisk"

I første omgang råbte den bagvedkørende bilist efter parret, mens han desperat forsøgte at komme forbi dem, selv om der ikke var plads.

Da Arron Phypers havde ladet den hidsige mand passere, fandt bilisten en pistol frem og skød efter Richards og Phypers bil.

Bilen blev ramt af skud i førersiden. Men ingen kom til skade. 

Ifølge kilder "græd Denise Richards hysterisk" efter vejvrede-episoden, da hun gik ind i filmstudiet, hvor optagelserne på skuespillerindens kommende film 'Angels Fallen: Warriors of Peace' finder sted. 

Angiveligt ringede en person fra produktionen til politiet.

Skuespillerinden Denise Richards blev beskudt af hidsig bilist.
Skuespillerinden Denise Richards blev beskudt af hidsig bilist.
Powered by Labrador CMS