Skudt og dræbt af sin søn

Der går rygter om problemer i familien

I dette hus blev topadvokaten dræbt. Foto: Ole Berg-Rusten / NTB
I dette hus blev topadvokaten dræbt. Foto: Ole Berg-Rusten / NTB
Offentliggjort Sidst opdateret

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Mandag 12. april blev den højtprofilerede norske advokat Tor Kjærvik skuddræbt i sit hjem på Røa i Oslo.

Kort efter sigtede politiet en mand i 30’erne for drabet, skriver VG.no.

– Den sigtede og den afdøde er i nær relation, sagde sektionsleder ved Oslo Politi, Anne Alræk Solem, dengang til VG.no.

Gerningsmanden meldte angiveligt sig selv og blev anholdt i nærheden af gerningsstedet.

Det har senere vist sig, at den sigtede er Tor Kjærviks søn fra et tidligere ægteskab.

Han er desuden sigtet for drabsforsøg på Kjærviks hustru.

Ifølge VG blev der skudt efter hende, men hun nåede at flygte fra huset.

– Hun har altid opfattet forholdet mellem hende og den sigtede som godt. Det kom som en lyn fra en klar himmel, siger hendes advokat, Ellen Holager Andenæs.

Siden drabet er der gået rygter om, at der har været konflikter i familien. Noget, som Kjærviks nevø Petter Kjærvik dog afviser.

– Det er helt ukendt for os, siger han til Varingen.

I forbindelse med anholdelsen af sønnen har politiet beslaglagt flere våben. Blandt dem en pistol, der antages at være drabsvåbenet.

Flere store sager

Kjærvik var kendt for sin rolle som forsvarsadvokat i flere store sager. Han forsvarede blandt andet Kristin Kirkemo, som var tiltalt i den spektakulære sag om trippeldrabet på Orderud gård, som fandt sted i 1999. Her blev tre personer dræbt, hvor motivet var ejerskabet over gården. Dette var blot én af flere sager, som fik stor medieomtale, hvor han var forsvarer.

Med sine 70 år havde Kjærvik besluttet sig for at trappe arbejdet ned. Allerede onsdag var der planlagt et retsmøde ved Tingretten i Oslo, hvor han skulle fungere som forsvarsadvokat.

Han blev uddannet jurist i 1978, hvorefter han fik arbejde som politifuldmægtig i Romerike politidistrikt.

Oslo Politi vil ikke kommentere, om den anholdte erkender sig skyldig og heller ikke hvad motivet bag drabet er.

Sønnen er varetægtsfænglset i fire uger. I et forhør har han tilstået, skriver VG.

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Powered by Labrador CMS