Silas Holst løber stærkt

’Vild med Dans’-stjernen både instruerer og spiller med i store musicals

Offentliggjort

Silas Holst har aldrig været typen, der læner sig tilbage og det stod klart, da han som gæst ved premieren på ’Frost The Musical’ i Falkonersalen torsdag aften løftede sløret for kommende projekter.

- Jeg glæder mig nu til at opleve mine elever fra ’Eventyrteatret’, der spiller unge Anna og unge Elsa i forestillingen, sagde den 42-årige tidligere 'Vild med Dans'-stjerne til Kendte.dk.

I fuld gang

Silas HOlst

Der bliver ikke tid til vinterferie i år.

Silas Holst er nemlig i fuld gang med sin første store instruktørrolle med opsætningen af ’Den Eneste Ene’ i Tivoli.

- Det er meget nyt, men også supersjovt. Og så er det et taknemmeligt job med sindssygt dygtige skuespillere på settet, som jeg kender alle sammen. Så jeg tror, det bliver en rigtig dejlig forestilling, forklarede han.

Et tag-selv-bord

Silas Holst med regnbuefamilien.

Premieren finder sted 26. februar, og blot to dage senere går han i gang med prøverne på genopsætningen af ’Alice i Eventyrland’ i Det Ny Teater.

Her arbejder han med 100 elever fra ’Eventyrteatret’, hvor han fungerer som kunstnerisk leder.

Det stopper ikke

- Lige nu er det et tag-selv-bord af nye ting, og det er jo altid rart at få lov til, lød det.

Og det stopper ikke her.

- Samtidig får jeg lov til også at spille med i genopsætningen af ’Askepot’ til sommer og efterår. Jeg spiller den gode fe, sagde Silas Holst, der i den grad kan siges at have fuld palette.

Powered by Labrador CMS