Shitstorm mod TV3: Sendte gammelt afsnit af Familien fra Bryggen

TV3 lagde torsdag aften ud med at sende et forkert afsnit af Familien fra Bryggen. Det gav en sand shitstorm på Facebook.

TV3 fik torsdag aften sat det forkerte afsnit af Familien fra Bryggen på. Fejlen blev dog rettet efter den første reklamepause. Foto: TV3.
Udgivet Opdateret

Mange havde torsdag aften glædet sig til at se Cengiz fri til Geggo i Familien fra Bryggen.

Men seerne blev skuffede. TV3 startede nemlig med et helt andet afsnit – et tidligere afsnit med Mopper.

Både Linse, Geggo og Didde gjorde sine følgere på Facebook opmærksom på, at det ikke var afsnittet med frieriet:

– TV3 I sender det forkerte afsnit lige nu, Mopper er tilbage??? og Cengiz frier ikke, skrev Linse kort efter klokken 20.

Det gav en hurtig reaktion fra Linses følgere. På blot 13 minutter kom der næsten 1.000 kommentarer. Og det var fra sure seere:

– Forhelved da nu havde min familie og jeg glædet os sådan til at se det, skrev en fan på Linses Facebook-side.

Geggo: -En snaps for meget?

Geggo var også ude med en statusopdatering – nok mere i den humoristiske afdeling:

– TV3 har måske fået en snaps for meget. DET HER MÅ IKKE SKE!!!, skrev Geggo.

Didde Skjeldmose var også ude med en statusopdatering på Facebook:

– Der er sket en fejl, men selv den bedste kan fejle, skrev hun.

TV3 opdagede fejlen og fik efter den første reklamepause fundet det rigtige afsnit af Familien fra Bryggen frem.







Powered by Labrador CMS