Serie-stjerne i fedtefadet

Nægter at have rapset noget i tøjbutik

Udgivet Opdateret

"Euphoria"-stjernen Chloe Cherry er blevet sigtet for tyveri af en bluse fra en butik i sin hjemby Lancaster i Pennsylvania.

Tyveriet skal have fundet sted i december.

Men først den 23. januar er skuespilleren, modellen og den tidligere pornoskuespiller blevet sigtet.

En talsperson for Chloe Cherry afviser, at stjernen skal have stjålet noget.

Bøvl med kreditkort

- I december var der forviklinger omkring en bluse, der ikke blev trukket penge for på min klients kreditkort, siger talspersonen.

Et vidne fortæller til TMZ, at Cherry tog blusen til 28 dollars med ind i et prøverum og derefter  tog blusen med ud af butikken uden at betale, selv om hun betalte for andre varer med sit kreditkort.

Repræsentanter for Chloe Cherry fastholder dog, at der er tale om en misforståelse.

Der er indledende retsmøde i sagen den 22. februar.

Chloe Cherry skal i retten i tyveri-sagen den 22. februar.
Chloe Cherry skal i retten i tyveri-sagen den 22. februar.
Powered by Labrador CMS