Sendte vidunderlig gave på lang rejse

Meghan og Harry gav en gave på vegne af sønnen Archie.

Harry og Meghan, og sønnen Archie, har givet en velgørende julegave. Foto: Scanpix/Toby Melville
Udgivet Opdateret

Prins Harry og Hertuginde Meghan, og sønnen Archie, gav en velgørenhedsorganisation i New Zealand lidt af en julegave i år.

Nzherald skriver, at parret har været i kontakt med organisationen Make Give Live, der håndlaver hatte til babyer, børn og voksne.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Make Live Give blev skabt i 2016 som en lille strikkegruppe, der siden voksede sig større. Make Live Give donerer penge fra salget af strikkeriet til forskellige andre organisationer, og i år har de modtaget en ganske særlig bestilling.

Harry og Meghan har slet og ret bestilt 100 hatte hos Make Live Give og anmodet om, at hattene går til børn, der har brug for en hat.

200 hatte

Konceptet hos Make Live Give er, at for hver hat, man køber, bliver der strikket to, og normalt går den ene af de to til et godt formål.

Da Archie ikke har brug for 100 hatte (og i øvrigt allerede har en strikket af Make Live Give), betyder det altså, at Make Live Give har fået penge af Harry og Meghan til at strikke 200 hatte til værdigt trængende.

Claire Conza, der startede strikkegruppen tilbage i 2016, siger til Nzherald, at ordren indløb kort før jul, og at det er en helt igennem vidunderlig gave.

Det er i øvrigt ikke første gang, Harry og Meghan har støttet Make Live Give. De har tidligere fortalt offentligheden, at en af Archies hatte kommer fra organisationen, hvilket ifølge Claire Conza gav førte til øget efterspørgsel hos Make Live Give.

Powered by Labrador CMS