Se videoen: Kom med til TV2-værts bryllup

Sarah Grünewald har to års bryllupsdag med sin mand, og fejrer kærligheden ved at offentliggøre videoklip fra parrets store dag i 2014.

Sarah Grünewald kan i dag fejre sin to års bryllupsdag. Foto: Claus Bech/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

To år er gået, siden Vild med dans-værten Sarah Grünewald blev gift med DJ og tekstforfatter Rasmus Backhaus.

Tirsdag den 12. juli har de derfor to års bryllupsdag, og det fejrer danseværtinden ved at offentliggøre en video på sin Facebook-profil med sammenklip fra den store dag i 2014.

– For 4 år siden mødte jeg et overdrevet særligt menneske. Det sejeste af slagsen. For 3 år siden turde jeg tro på, at det var manden i mit liv, og den 12. juli 2014, for 2 år siden i dag, giftede vi os. Du gør mig lykkelig, og jeg elsker dig Ras, skriver Sarah Grünewald.

I videoen er der både optagelser fra vielsen i Hans Tausens Kirke på Islands Brygge i København og festen, der fulgte efter.

Mens tv-værten, der også er model, havde en lang, hvid kjole på, havde hendes mand valgt en mere utraditionel påklædning – nemlig shorts.

Sarah Grünewald beskriver dagen som den mest magiske i sit liv, og forelskelsen er bestemt ikke falmet siden sommerdagen for to år siden.

– Når jeg er lykkelig, er der ikke noget andet sted i verden, jeg hellere vil være, end lige der, hvor jeg er. Kærlighed er en af de vigtigste ingredienser i mit eget liv. Kærlighed er for mig fyldt med en helt naturlig respekt, tillid, og en uendelig lyst til at være den bedste udgave af sig selv overfor den eller dem man elsker, skriver hun i teksten til bryllupsvideoen.

Sammen har parret sønnen Luis, som blev født i slutningen af marts i år.

Se videoen på Sarah Grünewalds Facebook-profil her:

/ritzau/FOKUS



Powered by Labrador CMS