Se Margrethes liv i billeder: 81 år i dag
Hendes majestæt dronning Margrethe fejrer sin 81 års fødselsdag
Se en lille billedserie med situationer fra dronningens liv ovenfor
Nøjagtigt som det var tilfældet sidste år, da dronningen ellers kunne fejre rund fødselsdag – hun blev 80 år – bliver hendes 81-års dag i dag den 16. april også holdt på lavt blus.
På grund af corona-pandemien træder hun heller ikke i år ud balkonen på Amalienborg for at modtage folkets hyldest.
Det ville ellers under normale omstændigheder være sket i forbindelse med Livgardens vagtskifte på slotspladsen klokken 12.
Fejres privat på Fredensborg Slot
Majestæten vil dog blive fejret internt i familie ved et privat arrangement på Fredensborg Slot, har kongehuset tidligere meddelt.
I lighed med sidste år vil det også i år blive muligt at sende fødselaren en personlig lykønskning. Det kan ske via de sociale medier og på en digital gratulationsliste på kongehusets hjemmeside.
Majestætens fødselsdag vil dagen igennem blive markeret på netop de sociale medier og via kongehusets hjemmeside.
Se en lille billedserie med situationer fra dronningens liv ovenfor