Se listen: Her er arvingerne til den danske trone

Det ligger ganske klart for de fleste, at den dag, dronning Margrethe dør, er det hendes ældste søn, kronprins Frederik, der tager over. Men hvem er egentlig nummer to, tre og fire i arverækkefølgen til den danske trone?

Har DU styr på hvem der skal overtage, når dronning Margrethe dør. Se hele arvefølgen i bunden af artiklen.
Offentliggjort Sidst opdateret

Kender du HELE arverækkefølgen til den danske trone?

For intet er overladt til tilfældighederne.

Senest blev arverækkefølgen ændret med Prinsesse Elisabeths død, 20. juni 2018.

Den dag Danmarks nuværende regent dronning Margrethe d. II af Danmark afgår ved døden, så ligger det helt fast, at kronprins Frederik skal overtage rollen som monark.

Så vidt, så godt. Men hvem skal egentlig være konge – eller dronning – hvis det værst tænkelige skulle ske, og kronprins Frederik dør?

Tronen nedarves direkte fra Christian 10.

Heller ikke her er der noget at diskutere, for den danske lov har lagt alt i helt klare rammer.

Det forholder sig nemlig således, at tronen udelukkende nedarves inden for kong Christian 10. og dronning Alexandrines efterslægt.

Det betyder med andre ord, at det udelukkende er efterkommere af dronning Margrethes far, kong Frederik 9., og dennes bror, prins Knud – også kendt som arveprins Knud.

Adskillige undtagelser i tronfølgeloven

Det åbner altså som udgangspunkt for, at samtlige børn, børnebørn og oldebørn efter de to, skal placeres et eller andet sted i arvefølgen.

Men det skal de ikke. Ikke alle sammen, i det mindste.

Der er nemlig en lang række undtagelser som gør, at feltet i arverækkefølgen er indskrænket til 12 personer.

Man må ikke gifte sig borgerligt

Således er hverken dronning Margrethes yngste søster, eks-dronning Anne-Marie, eller hendes fætter, grev Ingolf, kommet med i den forjættede gruppe.

En af undtagelserne handler således om, at hvis man gifter sig borgerligt som prins eller prinsesse, så bortfalder arveretten til tronen.

Det har både grev Ingolf og grev Christian – der begge er sønner af prins Knud – gjort.

Man skal have adresse i Danmark

Eks-dronning Anne-Marie mistede retten til tronen, da hun blev gift med sin Konstantin.

Prinsesse Benediktes tre børn er heller ikke med i arverækkefølgen, eftersom de ikke tog permanent ophold i Danmark i forbindelse med undervisningspligten.

Har du styr på, hvem der står forrest, hvis det værst tænkelig skulle ske for kronprins Frederik? 

Ellers så se med her:

Nummer 11: Prinsesse Benedikte

Prinsesse Benedikte er dronning Margrethes ældste lillesøster. Hun er arving til tronen, fordi hun også nedstammer fra kong Christian 10.
Prinsesse Benedikte er dronning Margrethes ældste lillesøster. Hun er arving til tronen, fordi hun også nedstammer fra kong Christian 10.

Nummer 10: Prinsesse Athena

Som det yngste barn af prins Joachim og prinsesse Marie er prinsesse Athena præcis nummer 10 i arverækkefølgen til den danske trone.
Som det yngste barn af prins Joachim og prinsesse Marie er prinsesse Athena præcis nummer 10 i arverækkefølgen til den danske trone.

Nummer 9: Prins Henrik

Prins Henrik er nummer 9 i arverækkefølgen til den danske trone, som næstyngste barn af prinsparret. Billedet er fra barnedåben tilbage i 2011.
Prins Henrik er nummer 9 i arverækkefølgen til den danske trone, som næstyngste barn af prinsparret. Billedet er fra barnedåben tilbage i 2011.

Nummer 8: Prins Felix

Prins Felix har lang vej til tronen, idet der både er en storebror, en far og en håndfuld andre familiemedlemmer, der står foran ham i arverækkefølgen til den danske trone. Her ses Nikolai med sin mor, grevinde Alexandra.

Nummer 7: Prins Nikolai

Her ses hele prins Joachims familie på balkonen i forbindelse med dronning Margrethes seneste fødselsdag. Prins Nikolai er – som den ældste i flokken af børn – nummer 7 i arverækkefølgen til den danske trone.

Nummer 6: Prins Joachim

Engang var han nummer to i arverækkefølgen til den danske trone – men i løbet af de seneste 16 år er prins Joachim, der her ses med sin hustru Marie, gledet noget ned ad rangstigen.
Engang var han nummer to i arverækkefølgen til den danske trone – men i løbet af de seneste 16 år er prins Joachim, der her ses med sin hustru Marie, gledet noget ned ad rangstigen.

Nummer 5 og 4: Prinsesse Josephine og prins Vincent

Kronprinsparrets tvillinger indtager henholdsvis en femte- og en fjerdeplads i arverækkefølgen til den danske trone. Men da det er prins Vincent, der er født først, er det ham, der er foran prinsesse Josephine.

Nummer 3: Prinsesse Isabella

Prinsesse Isabella, der her spadserer hen over Amalienborg Slotsplads med sin far, kronprins Frederik, i hånden, er nummer tre i arverækkefølgen til den danske trone.
Prinsesse Isabella, der her spadserer hen over Amalienborg Slotsplads med sin far, kronprins Frederik, i hånden, er nummer tre i arverækkefølgen til den danske trone.

Nummer 2: Prins Christian

På et tidspunkt bliver prins Christian kronprins. Det sker, når hans far bliver konge – og det er også derfor, at han har fået navnet Christian. For planen er, at han – når hans far dør – skal være konge, og så vil han blive kong Christian 11.

Nummer 1: Kronprins Frederik

Den er nok ikke så overraskende. Kronprins Frederik var “kun” prins og nummer 2 indtil hans mor, dronning Margrethe, blev udråbt som regent i 1972.
Den er nok ikke så overraskende. Kronprins Frederik var “kun” prins og nummer 2 indtil hans mor, dronning Margrethe, blev udråbt som regent i 1972.

Powered by Labrador CMS