Se lille prins Oscar stjæle showet

Kronprinsesse Victorias og prins Daniels mindstemand underholdt fra balkonen

Udgivet Opdateret

Se flere fotos i galleriet ovenfor

Mens kongeparret på grund af corona-pandemien og de gældende restriktioner valgte at holde sig hjemme på slottet på den svenske nationaldag søndag den 6. juni, var kronprinsesse-familien aldeles synlige i det offentlige rum.

Lige fra morgenstunden og med ikke mindst fem-årige prins Oscar i overdådigt humør.

Det fremgår med al tydelighed af en lille video, kongehuset har delt på Instagram.

Kæmpe smil i hele hovedet

Her ser man blandt andet familien gå ud på balkonen på Haga slot for at hilse på svenskerne. Mor og datter, kronprinsesse Victoria og prinsesse Estelle, i folkedragter og far og søn, prins Daniel og prins Oscar i matchende jakkesæt.

Sidstnævnte hoppende og dansene med et kæmpe smil i hele hovedet – og kronprinsessen med et grin, der afslører, at hun, som alle øvrige svenskere, heller ikke kunne stå for sin ‘mindstemands’ lille morgenshow.

Som altid ved frilandsmuseet Skansen i Stockholm.

Talte fra slottet

Helt snydt for hans majestæt kongen blev folk dog ikke.

Han holdt, som der er tradition for, en TV-transmitterret tale for sine ‘undersåtter’. Denne gang fra Logården på slottet og i høj grad med fokus på pandemien, som nu heldigvis også ser ud til at være på tilbagetog i det svenske.

Se flere fotos i galleriet ovenfor

Powered by Labrador CMS