Se kongeparret vente pænt i vaccinekøen

Det belgiske eks-kongepar blandede sig med folket, da de skulle have deres corona vaccine

Udgivet Opdateret

Se flere billeder i galleriet ovenfor

Det belgiske eks-kongepar, kong Albert og dronning Paola, som valgte at forlade tronen tilbage i 2013 til fordel for deres søn, kong Phillippe og hans hustru, dronning Mathilde, har nu fået deres covid-19 vaccine. Det skriver Royal Central.

Det aldrende par, han er 86 år gammel og hun 83, fik det endda overstået på en for royale aldeles folkelig og anderledes måde.

Tog plads i køen

Da de fik meddelelsen om, at det nu var deres tur, valgte de nemlig torsdag den 18. marts at tage plads i køen, nøjagtig som alle andre i samme ærinde, i Heysel Vaccinationscenter i Brussel ganske tæt på Belvedere Slot, hvor parret bor.

Lidt forskel var der dog. De blev nemlig vanen tro fulgt af en horde af fotografer, men lignede nu ellers de øvrige, der ventede.

Parret er de seneste fra de Europæiske kongehuse, der har modtaget vaccinen. Tidligere på ugen fik dronning Sofia af Spanien, hun er 82 år, sit ‘skud’ i et vaccinationscenter i Madrid og få dage forinden fortalte hertuginden af Cornwall om sin lettelse over at være blevet vaccineret.

Se flere billeder i galleriet ovenfor

Powered by Labrador CMS