Se her: Prins Harrys dater kendt amerikansk skuespillerinde

Prinsen lader til at være vild med den smukke skuespillerinde Meghan Markle. Kan du genkende hende?

Udgivet Opdateret

Mød prins Harry’s nye crush. Den heldige er den smukke skuespillerinde Meghan Markle, der blandt andet er kendt for sin rolle i tv-serien Suits. Det skriver det engelske medie Daily Mail.

Udover at være skuespillerinde er Meghan også kendt som forfatter, humanitær arbejder, og for nyligt kunne hun også tilføje modedesigner til listen. Så skulle hun blive inviteret til te på Buckingham Palace, er der massere at snakke om.

Første brunette i rækken

Parret er blevet linket, efter de er blevet set have det nøjagtig samme blå armbånd på. Den smukke skuespillerinde vil, hvis rygterne er sande, være den første brunette i rækken af Harry’s kærester.

Den 35-årige fra Los Angeles er i modsætning til mange af Harry’s tidligere erobringer usædvanligt åben omkring sit privatliv. Hun har blandt andet lagt mere end 2000 billeder op på Instagram, hvor hun har mere end en million følgere. Hun har også sin egen blog, der hedder The Tig, opkaldt efter hendes yndlings italienske vin Tignanello.

Ligesom hendes karakter i serien Suits er Meghans baggrund blandet. Hendes mor er afroamerikaner. Hun plejede at være rejsearrangør men er nu yogainstruktør. Hendes far er tidligere chef for fotografi og har blandt andet arbejdet for den amerikanske komedieserie Married With Children.

Hendes tip-tip oldefar var en slave, der tog navnet Wisdom, da slaveriet blev udryddet i Amerika. Og Meghan har da også en romantisk side. På hendes blog skriver hun rørende omkring hendes mor og fars ægteskab:

– Jeg vil gerne tro, at han var tiltrukket af hendes søde øjne og hendes afro samt deres kærlighed for antikviteter. Hvad det end var, så giftede de sig og fik mig.

Prins Harry’s kærester gennem tiden

Der har været talrige rygter om kvinder, prins Harry skulle have datet, men det er kun tre heldige piger, Harry har været kærester med.

– Harry’s første kæreste var den kønne blondine Chelsy Davy, som er datter af en rig landejer fra Zimbabwe. Parret mødtes i 2004 gennem fælles venner og var on/off kærester i seks år.

– I 2011 blev Harry linket med Florence Brudenell-Bruce. Den blonde undertøjsmodel fandt hurtigt ud af, at livet ved hoffet ikke var noget for hende, og de havde kun et kort forhold.

– I juli 2012 blev Harry igen linket med en flot blondine. Denne gang danseren Cressida Bonas han mødte gennem hans kusine prinsesse Eugenie. De slog op i 2014.

Powered by Labrador CMS