'Klovn-stjerne' klar med nyt show

Komikeren lover groft og ærligt comeback i 2027

Offentliggjort

Frank Hvam vender tilbage på standup-scenen med det nye show 'Et smukt styrt', der får premiere i februar 2027.

Den 55-årige 'Klovn'-stjerne sammen med Casper Christensen tager ifølge beskrivelsen fat, hvor han slap: lidt for ærlig og lidt for upassende med nye jokes og nye erkendelser.

Snubler i livet

Frank Hvam folder sig ud i nyt show.

- Jeg er 55 år, og når jeg kigger rundt i omgangskredsen, må jeg sige: Det er en 'warzone'. Folk styrter omkring mig, de bliver skilt, fyret, syge eller bimlende skøre… Man kunne skyde 9 ud af 10 af dem, og verden ville være et bedre sted. MEN underholdningsværdien er kolossal, skriver han i oplægget på hjemmesiden.

Showet kredser om det at snuble i livet som menneske, som nation og som art og om at falde med værdighed.

Griner af sig selv

- Personligt har jeg i en længere periode råbt 'Freedom', når jeg falder. I de her dage råber jeg Grønland. Det virker stærkt, og jeg synes, det er en potentiel flot afslutning, hvis jeg ikke rejser mig igen, lyder det videre.

Ifølge beskrivelsen er 'Et smukt styrt' et klassisk standup-show om at miste fodfæstet og genfinde værdigheden og om aldrig at glemme at grine af sig selv.

Slutter i maj

- Bliver det groft? Ja ja … Bliver det sjovt? Ja, ja …

Turnéen får premiere på Bremen Teater i København i februar 2027 og slutter i maj samme år i Horsens. 

Billetsalget starter 20. februar 2026.

Powered by Labrador CMS