Se dem her: ’Hotel Romantik’ genforenet

Flere af deltagerne i den populære DR-datingserie troppede op til biografpremiere

Offentliggjort

Med ét blev de landskendte som deltagere i ’Hotel Romantik’, og tirsdag aften blev flere af dating-seniorerne genforenet, da ’Madklubben 2’ havde premiere i Imperial-biografen.

- Vi holder kontakten og ses alle sammen, sagde 64-årige Lise-Lotte Bach og 72-årige Anette Stochholm til Kendte.dk ved ankomsten.

Lise-Lotte Bach fra 'Hotel Romantik'

Har lagt det bag sig

De to damer ønskede dog ikke at løfte sløret for, om de har lagt singlelivet bag sig siden de glade ’Hotel Romantik’-dage i Schweiz.

- Vi siger ikke noget, lød det hemmelighedsfuldt.

Til gengæld har Lise-Lotte og Anette fået et tæt venskab.

- Vi har været af sted fem gange på et år, fortalte de og nævnte rejser til Tyrkiet, Gran Canaria og det spanske fastland.

- Der er hygge og samvær. Vi slapper af, sover længe, snakker og griner, fortalte damerne.

Lise-Lotte Bach og Anette Stochholm er blevet rejsekammerater.

Ny sæson

DR’s ’Hotel Romantik’ var en kæmpesucces - især målt på seertal.

Det første afsnit blev set af over én million seere, og i gennemsnit fulgte omkring 950.000 danskere med pr. afsnit.

Succesen skyldtes et bredt publikum, der fulgte med i seniorernes jagt på kærligheden. 

DR har allerede meldt ud, at de planlægger en ny sæson af programmet.

'Hotel Romantik'-deltagerne i genforening ved premieren på 'Madklubben 2'.
Powered by Labrador CMS