Se de skønne billeder: Kronprinsen, Harry og Meghan i rørende australsk hyldest

Både det danske og britiske kongehus hylder i disse dage krigsveteraner ved Invictus Games i Australien.

Offentliggjort Sidst opdateret

Australien flyder over i disse dage med både krigsveteraner og kongelige, der deltager i multisporteventet Invictus Games i Sydney.

Som Kendte.dk tidligere har beskrevet er kronprins Frederik sendt afsted fra det danske kongehus for at støtte op om de 25 danske krigsveteraner, der deltager i legene.

De danske veteraner stiller op i alt fra siddende volleyball til bueskydning og powerlifting.

Tirsdag fulgte kronprinsen således de danske deltagere i svømning og volleyball – og i de kommende dage skal hans kongelige højhed se de danske deltagere i styrkeløft, atletik og bueskydning, meddeler Forsvaret på Twitter.

Ideen til konceptet stammer fra prins Harry, der i 2014 startede eventet.

Og passende nok er prins Harry og Meghan Markle begge i Australien, hvor de følger sportsstævnet tæt.

I galleriet ovenfor kan du se, hvordan både kronprinsen, Harry og Meghan bakker op om legene i Australien.

Powered by Labrador CMS