Scorer millioner

Skuespilleren Carsten Bjørnlund har solgt hus i hovedstaden 

Offentliggjort

Hører man til de heldige, er der millioner at hente ved ejendomshandler i hovedstadsområdet.

Carsten Bjørnlund er en af dem, der har skudt papegøjen med et særdeles flot resultat på bundlinjen til følge.

Carsten Bjørnlund

Solgt med gevinst

 - Vi har solgt vores hus i Valby og skal nu ud og finde noget mindre, men dejligt i hovedstaden, sagde den 52-årige ’Arvingerne’-skuespiller til Kendte.dk ved premieren på ’Skønheden og Udyret’ i Det Kgl. Teater for nylig.

- Ejendomssalget er gået meget godt, det har været en god forretning, og vi har været heldige, afslørede han.

Her er gevinsten 

Carsten Bjørnlund og hans kone, Christie Fals, har fået en klækkelig fortjeneste.

Parret købte huset i 2019 for 5,3 millioner kroner og solgte det for 7,85 millioner. Det svarer til en gevinst på 2,55 millioner kroner – før fradrag for eventuelle forbedringer og omkostninger.

Måtte give et nedslag

 Huset blev ellers sat til salg i maj 2024 for 8,495 millioner kroner, men først efter et nedslag på 645.000 kroner lykkedes det at få boligen solgt.

- Til august flytter vi i første omgang til familiens sommerhus, hvorefter vi skal finde ud af, hvor vi skal hen, forklarede skuespilleren.

Powered by Labrador CMS