DR-vært sagde farvel til sin mor
Ane Cortzen åbner op om forløbet af bisættelsen
Ane Cortzen sagde farvel til sin mor, den tidligere journalist Ingeborg Brügger, ved en smuk bisættelse den 21. marts i Sankt Pauls Kirke i København.
Hun blev 88 år.
Kæmpe bekendtskabskreds
- Vi havde en fin begravelse, og hun kom godt herfra. Vi har det, som man nu har det i sådan en situation, sagde den 51-årige arkitekt til Kendte.dk ved premieren på ‘Affektionsværdi’ i Grand Teatret onsdag aften.
- Min mor havde en kæmpe bekendtskabskreds fra tiden som journalist, og der kom rigtig mange af hendes kolleger. Det var meget dejligt, og vi mindedes hende fint, fortsatte 'Er der en arkitekt til stede'-værten.
Kærlige hilsener
Broren, journalist Mads Brügger, informerede om dødsfaldet på Facebook.
- Tak for alle de søde og kærlige hilsener i forbindelse med, at vores mor Ingeborg Brügger er gået bort, skrev han blandt andet i en opdatering.