Sarah Grünewald: -Jeg var kriminel
Sarah Grünewald afslører i et interview, at hun tilbragte sin ungdom i et hårdkogt miljø.
Vild med dans-værtinden og skuespiller Sarah Grünewald var kriminel i sin ungdom.
Det afslører hun i et interview med Alt for Damerne.
Alkohol, stoffer og kriminalitet var en fast del af hverdagen, da hun var 14 år.
Manglede opmærksomhed
Sarah Grünewald forklarer, at det var et forsøg på at få opmærksomhed fra en far, som ikke ligefrem var typen, der viste kærlighed til sine børn.
– Jeg har altid godt vidst, hvad der var rigtigt og forkert. Jeg var ikke så grænseløs, som jeg gav udtryk for, for jeg havde en mor og far, jeg elskede højt. Jeg ville bare gerne have den der fuck-det-hele-attitude. Men det var også et råb om hjælp, fortæller Sarah Grünewald til Alt for Damerne.
Hun tilføjer, at hun ikke har mærket faderens kærlige form for kærlighed:
– Jeg har mærket min fars kærlighed i hans grovhed. Når han skældte mig ud eller syntes, mine valg i livet var mærkelige, måtte jeg tænke mig til, at han ville mig det bedste. Håbe på, at det var derfor, siger Sarah Grünewald til Alt for Damerne.
Grünewalds far brød sammen
Faderens hårde facade krakelerede dog, da Sarah Grünewald for første gang var vært i Vild med Dans.
– Min far ud til mig, holdt om mig og brød grædende sammen. Vi snakker om en mand, der ikke viser følelser. Han stod bare, uden at give slip på mig. Han græd, græd og græd. Det var første og eneste gang, jeg har mærket ham på den måde, fortæller Sarah Grünewald til Alt for Damerne.
Hun har i dag affundet sig med det anstrengte forhold til sin far.