Sætter vanvittig rekord

Ariana Grande blev den første kvinde til at runde 200 millioner følgere på Instagram.

Udgivet Opdateret

Den amerikanske popstjerne Ariana Grande har netop sat en imponerende verdensrekord. I weekenden den 30. og 31. august passerede hun ifølge VG en milepæl ved, som den første kvinde til dato, at runde 200 millioner følgere på Instagram.

Artiklen fortsætter under videoen

Selv har hun ikke gjort meget væsen ud af rekorden, men det har til gengælde hendes gode veninde og duet-makker på nummeret ‘Rain On Me’, Lady Gaga, der selv kan bryste sig af knap 43,5 følgere.

“Tillykke til min veninde Ariana med 200 millioner følgere! Du er en dronning! Bær kronen med rette!”, skriver hun i et Instagram-opslag.

Opslaget kom iøvrigt efter begge de to stjerne havde deltaget i søndagens MTV Video Music Awards, med både optræden og ikke mindst modtagelse af priser.

For Lady Gagas vedkommende ikke mindre end fem af slagsen – heriblandt den nye TriCon-pris.

For herrernes vedkommende var den levende fodboldlegende Cristiano Ronaldo den første til at passere 200 millioner Instagram-følgere. Han brød grænsen i januar i år og er siden nået op på hele 237 millioner.

Powered by Labrador CMS