Sådan har det været

Sofie Lassen-Kahlke fik et strålende scene-comeback 

Offentliggjort

Sofie Lassen-Kahlke har gjort et bemærkelsesværdigt comeback i musicalen 'Skønheden og Udyret', der for nylig havde premiere på Det Kongelige Teater.

- Det har været helt vidunderligt i fantastiske kostumer, og så i disse omgivelser, sagde 'Anja og Viktor'-stjernen til Kendte.dk efter premieren.

Hun medvirker i rollen som den elskelige 'Mrs. Potts' og er nærmest konstant på scenen med flere sangnumre i den to og en halv time lange forestilling.

Sofie Lassen-Kahlke og skuespillerkollegaen Joakim Knop. De har kendt hinanden fra barnsben, og har medvirket i 'Anja og Viktor'-filmene.

Følte sig ikke rusten

Og selvom det er længe siden, hun sidst stod på scenen sidst, har hun ikke følt sig rusten.

- Det virkede så naturligt at være der. Jeg har dog trænet ekstra op i sang, fortalte hun.

Sofie Lassen-Kahlke

Hun beskriver oplevelsen som både givende og krævende især det store kostume har givet udfordringer backstage.

- Den største udfordring har helt klart været mit kostume. Jeg støder ind i alt - dørkarme og mennesker, fortalte hun med et grin.

Men alt i alt har oplevelsen været overvældende positiv.

Turné – og pause

Musicalen skal på turné det næste halve år, og derefter planlægger Sofie Lassen-Kahlke at tage en pause fra rampelyset.

- Jeg trækker lige vejret, og går så i gang med at skrive bøger igen, sagde hun.

- I aften var det bare magisk at stå her i de gamle rammer. Det er så vidunderligt, og man bliver virkelig glad, lød det.

Sofie Lassen-Kahlke (øverst række) med hele ensemblet fra 'Skønheden og Udyret'.
Powered by Labrador CMS