Så stort var skiftet til Kongehuset
Nina Munch-Perrin gør status efter karrierespring
For næsten fem måneder siden takkede Nina Munch-Perrin ja til jobbet som kommunikationschef i Kongehuset som afløser for Lene Balleby, der havde haft funktionen i 17 år.
Hendes hverdag med nyheder på TV Avisen blev dermed afløst af kongerøgelse fra morgen til aften.

- Det er en stor fornøjelse, og ja, det har da været et stort skifte. Det tror jeg, det ville have været for alle, sagde den 49-årige tidligere DR-vært til Kendte.dk ved premieren tirsdag aften på 'F1: The Movie' i Vue på Fisketorvet i København.
Dansker på plakaten
Nina Munch-Perrin var ledsaget af ægtefællen David og deres sønner Julius på 18 og Bastian på 14 til filmen med Brad Pitt i racerhjelmen og med danske Kim Bodnia på plakaten.
- Drengene glæder sig vildt. De er begge ultrabil-interesseret, lød det fra Nina Munch-Perrin, der planlægger at nyde en del af sommerferien ved den franske riviera.
- Vi er næsten altid i det sydfranske, hvor svigermor bor. Og resten af tiden skal vi være i sommerhus i Danmark, sagde hun.
