Så meget ved vi om Harry og Meghans søn

Lille Archie er efterhånden fire måneder gammel, men det er stadig småt med detaljer om den lille baby.

Udgivet Opdateret

Det engelske kongehus var på den anden ende, da prins Harry og TV-stjernen Meghan Markle blev gift.

Brylluppet blev transmitteret i store dele af verden og rygterne om en mulig graviditet begyndte ganske hurtigt at svirre efter, at det nye ægtepar i det britiske kongehus havde sagt de to simple ord ‘I do’ til hinanden.

Og ganske rigtigt gik der ikke mange måneder før, at prins Harry og Meghan Markle kunne offentliggøre, at parret ventede deres første barn.

Sussex Royal, der er den officielle instagram-profil tilhørende Prins Harry og Meghan Markle, delte et billede, der bekræftede, at parret er blevet forældre til en søn. Barnet blev født i de tidlige timer mandag den 6. maj.

Men hvad ved vi egentlig om den lille ny her godt fire måneder efter barnets fødsel?

Vi ved, at barnet har fået et navn, men at barnedåben var meget mere privat end man ellers er vant til i de royale kredse.

I videoen over artiklen kan du se, hvad vi ved om den lille baby.

Sådan friede Harry

Harry friede til amerikanske Markle i 2017 efter cirka halvandet års forhold.

Det skete ifølge kongehuset en aften på Kensington Palace i hjertet af Englands hovedstad, London, mens parret var ved at stege kylling.

Graviditeten blev annonceret 15. oktober 2018 på førstedagen af en royal rundtur i Australien og New Zealand.

– Jeg forelskede mig i Meghan utroligt hurtigt, stjernerne stod lige, og alt var på en eller anden måde perfekt, sagde prins Harry efterfølgende i et interview om mødet med sin forlovede.

De to mødte hinanden på en blind date sat op af en fælles bekendt, og efter to dates i London tog prins Harry og hertuginden til Botswana sammen.

Forlovelsesringen, som parret viste frem, da forlovelsen blev annonceret, var personligt designet af prins Harry.

Powered by Labrador CMS