Så mange år har han været ædru

Thomas Bo Larsen gæstede ’Vild med Dans’ og fortalte om et liv uden alkohol

Offentliggjort Sidst opdateret

Thomas Bo Larsen, 61, dukkede for nylig op i ’Vild med Dans’-studiet sammen med sine ’Shaolin’-venner - heriblandt Sarah Zobel og Mathilde Norholt.

- Vi holder stadig sammen, sagde skuespilleren til Kendte.dk.

Han kunne samtidig løfte sløret for, at karrieren kører i højeste gear:

Thomas Bo Larsen er ædru alkoholiker.

Kigger langt efter fri

- Jeg skal til Island og lave en tv-serie, der er en spillefilm i støbeskeen, og så skal jeg lave et program for DR, så det går godt i den retning, fortalte 'Familier som vores'-skuespilleren, der foreløbig må kigge langt efter fridage her i vintertiden.

- Hvis jeg kan finde ti dage i februar, så tager jeg af sted til de varme lande - jeg kan nemlig ikke stå på ski, tilføjede han med et smil.

Men det, der især fylder for Thomas Bo Larsen netop nu, er et ganske særligt jubilæum.

Måtte trække sig

Skuespilleren holder også foredrag om både ordblindhed, karriere, alkoholisme og deler åbent ud af sine erfaringer fra et liv, der har taget en markant drejning siden livet i overhalingsbanen.

- Jeg har været tørlagt i 12 år nu, afslørede han stolt.

Thomas Bo Larsen var deltager i 'Vild med dans' 2012-udgaven, men måtte trække lige før premieren på grund af en knæskade.

Han nåede derfor ikke en eneste dans, men fik i stedet en rolle som mentor for bokseren Anders Krogh Jørgensen, der overtog hans plads som Mie Moltkes dansepartner.

Thomas Bo Larsen til 'Vild med Dans' med 'Shaolin'-vennerne Mathilde Norholt, Sarah Zobel og Zelma Lewerissa.
Powered by Labrador CMS