Så lykkedes det endelig

Stig Rossen er kommet på plakaten til en ren skuespillerrolle

Offentliggjort

Stig Rossen har på det seneste kæmpet for at komme væk fra musical-disciplinen som han er kendt for, og nu er der sket noget.

Den 63-årige entertainer medvirker i TV 2’s julekalender ’I nissernes tjeneste’, der får premiere i december 2026. 

Det bliver dermed hans første egentlige skuespillerrolle, siden han annoncerede, at tiden på de store musicalscener var forbi.

Stig Rossen

Arbejder hårdt

- Jeg satser på at få skuespillerroller i hele verden og arbejder hårdt for det gennem min agent i England, sagde Stig Rossen tidligere i år til Kendte.dk.

Nu kommer næste skridt så med rollen i ’I nissernes tjeneste’, hvor han medvirker sammen med blandt andre Rosalinde Mynster, Sigurd Holmen Le Dous, Julie Christiansen, Johannes Lilleøre og Vild med dans-aktuelle Jesper Asholt.

Magisk univers

Julekalenderen beskrives som en eventyrlig fortælling om en familie, der lever som hemmelige nisseagenter i menneskenes verden, og Stig Rossen får en markant rolle i det magiske univers.

Dermed går ønsket i opfyldelse for den garvede skuespiller, der tidligere har sagt, at han stadig håber på mange aktive år som optrædende. 

Powered by Labrador CMS