Rygterne svirrer om gammelt Hollywoord-par

Oven på Screen Actors Guild Awards er det Jennifer Aniston og Brad Pitt, der er løbet med alt opmærksomheden.

Udgivet Opdateret

Vi befinder os midt i ‘Awards Season’, hvilket betyder, at der uddeles priser til højre og venstre. Natten til mandag løb den 26. Screen Actors Guild Awards, Sag, over skærmen.

Det var dog efterfølgende to helt særlige prisvindere, der fik mest omtale. Ikke for deres priser, men for deres intime møde bag scenen.

Artiklen fortsætter efter videoen

Til stor glæde for mange fans blev Brad Pitt og Jennifer Aniston genforenet, skriver Harper’s Bazar.

Genforenet Hollywood-par

I 1999 blev det første gang offentligt bekræftet, at de to skuespillere Brad Pitt og Jennifer Aniston var i et forhold sammen, da parret fulgtes ad til prisuddelingen Emmy. Siden da har parret været et favorit motiv for paparazzier verden over.

Men i 2004 var det ifølge Marie Claire slut. Der har siden været mange spekualtioner om parret, der har afvist de fleste rygter.

Rygterne blussede for alvor op i starten af 2020, da Jennifer Aniston reagerede på Brad Pitts takketale ved Golden Globes. Natten til mandag eskalerede det så, da billeder af det tidligere par bag scenen florerede.

På billederne kan det ses, at de hilser på hinanden, samt at de tager ved hinandens hænder. Muligvis overrækker de hinanden et tillykke, da de begge var prisvindere ved Sag Awards.

Sammen igen?

På den røde løber forinden søndagens Sag Awards blev Jennifer Aniston da også spurgte ind til interessen for Brad Pitt. Ligeledes blev hun spurgt til, om de mange rygter om, at parret skulle være sammen igen.

Hun besvarede det med, at hun mente, at rygterne var hylende morsomme.

Men ikke destomindre har hendes udtalelse ikke fået rygterne til at mindskes, for efter det tidligere pars møde bag scenen samt et billede, hvor Brad Pitt ser Jennifer Anistons takketale bag scenen, er der stadig mange, der håber på, at de finder sammen igen.

Vandt begge priser

Brad Pitt og Jennifer Aniston mødtes bag scenen, efter skuespillerinden havde modtaget prisen for bedste kvindelige skuespiller i en dramaserie for sin rolle i The Morning Show.

Forinden var Brad Pitt endt bag scenen, fordi han havde vundet prisen for den bedste mandlige birolle i spillefilmen Once upon a time in Hollywood.

På listen over vindere var også Sam Rokwell, Michelle Williams, Phoebe Waller-Bridge og mange andre skuespillere, serier og film.

I galleriet ovenfor kan du se nogle af de kendte, der deltog i den 26. Screen Actors Guild Awards.

Powered by Labrador CMS