Royalt slot til salg

Nu kan du få dine royale drømme opfyldt

Udgivet Opdateret

Du kan godt begynde at pudse kronjuvelerne og diademet af, for der netop kommet en vild bolig til salg, hvor de i den grad vil komme til sin ret.

På det nordlige Fyn kan du nemlig nu udleve dine royale drømme og blive slotsejer, hvis det altså er dig, der køber Harridslevgaard, som lige har ramt markedet.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Renæssanceslot

Renæssanceslottet komplet med spir, tårn og dekorativ facade har med mere end 400 år på bagen stået tidens tand gennem flere krige på dansk jord og 15 forskellige regenter inklusive den siddende, men de historiske detaljer er stadig velbevaret.

Ifølge salgsmaterialet hos liebhavermægleren Pernille Sams rummer slottets 1.800 etagemeter både et storkøkken i kælderen med hvælvede lofter, en 400 kvadratmeter stor riddersal samt masser af værelser og stuer med pejse og de oprindelige gulve.

Udover slottet følger der også en stor park med i handlen og i alt 3,4 hektar jord, hvor der også ligger en gammel vandmølle.

Nu kan det historiske slot blive dit.
Nu kan det historiske slot blive dit.

Har du råd?

Hvis det er dig, der skal købe slottet som ligger udenfor kystbyen Bogense skal din pengepung være mere end almindelig velpolstret med guld; prisskiltet, som følger med det usædvanlige udbud, lyder nemlig på intet mindre end 28 millioner kroner.

Det er dog i den billige ende i forhold til, hvad andre herskabelige herresæder koster, som lige nu er til salg på det offentlige boligmarked.

Dobbelt så stort beløb

Ifølge Boliga.dk skal du for eksempel have et mere end dobbelt så stort beløb op af lommen, hvis du køber det dyreste på markedet lige nu; Nakkebølle Gods, som også ligger på Fyn.

Det mere end 460 år gamle gods ligger på 247 hektar jord, der går helt til vandet udenfor Faaborg, og så koster det 80 millioner kroner.

Du kan se flere billeder af det smukke sted her:

Powered by Labrador CMS