Royale til fest: Prinsesse konfirmeres
Den norske prinsesse Ingrid Alexandra skal konfirmeres. Konfirmationen tiltrækker mange royale gæster.
Lørdag er en festens dag for den norske prinsesse Ingrid Alexandra. Hun tager et af de mange store skridt ind i de voksnes rækker. Og det gør hun med en gedigen mængde royale som tilskuere.
Blandt andet er kronprins Frederik og kronprinsesse Mary og deres ældste søn prins Christian med til konfirmationen.
Sådan bliver festen
Prinsessen store dag starter ved middagstid. Klokken 12 skal hun, som den eneste, konfirmeres i Slotskapellet på Det Kongelige Slot i Oslo. Det skriver det norske kongehus.
Dernæst inviterer kong Harald og dronning Sonja til frokost i anledningen af prinsesse Ingrid Alexandras konfirmation.
Ved frokosten vil også det resterende af prinsessens familie, sin far kronprins Haakon, mor kronprinsesse Mette-Maritt og lillebror prins Sverre-Magnus deltage.
Artiklen fortsætter efter videoen.
Mens også prinsesse Märtha Louise og prinsesse Astrid, der er storesøster til Norges konge.
Royale gæster
Foruden den norske kongefamilie, vil flere repræsentanter fra andre europæiske kongefamilier deltage.
Fra den danske kongefamilie er det prins Christian, der deltager i konfirmationen, sammen med sine forældre. Kronprins Frederik er der også i kraft af, at han i 2004 stod fadder til prinsesse Ingrid Alexandra.
Kronprinsesse Victoria vil også være til stede. Hun var ligesom kronprins Frederik også fadder for prinsessen.
Desuden deltager også Spaniens konge Felipe, der også stod fadder til prinsessen.
En miljøbevidst pige
Prinsesse Ingrid Alexandra er nummer to i arverækken til den norske trone.
Hun er en meget aktiv pige, der allerede har været med på flere officielle opgaver. Den første hun var med på, var sammen med sin mor. Hun deltog i Miljøagentparaden i 2009, hvor flere end 1000 markerede Verdens Miljødag.
Sidenhen er miljø særligt noget, som prinsessen holder af at dedikere sin tid til. Hun fik lov til at døbe et af Norges nyeste forskningsfartøjer, hvis formål var at indsamle nyt data, der kan vise, hvordan klimaforandringerne påvirker havet og dets liv.
– Jeg interesserer mig meget for havet og klimaforandringerne. Det er en vigtig grund til, at jeg ville døbe skibet, sagde prinsessen, ifølge Kongehuset, på dagen.