Royal hyldest

At studerende indenfor sundhedssektoren har fået noget af en ilddåb, er blevet bemærket og får nu royal anerkendelse

Offentliggjort Sidst opdateret

At være under uddannelse indenfor sundhedsvæsenet i denne corona-tid, må udenfor enhver tvivl være en alvorlig udfordring og noget af en mundfuld. Det er også blev bemærket af det kommende britiske kongepar prins William og hertuginde Kate.

Artiklen fortsætter under videoen

Parret har i den forbindelse valgt at anerkende de unge studerende for deres mod og indsats. Blandt andet via en videosamtale, de har deltaget i sammen men nogle læge- og sygeplejestuderende fra Ulster University. Det skriver Mirror.

I videoen, der er blevet delt på kongehusets Instagram-profil, hører man blandt andet hertugen og hertuginden rose og anerkende de studerende for deres mod og den ‘ilddåb’, de har fået.

“Det må være meget vanskeligt for jer at gå direkte ind i en pandemi, kunne jeg forestille mig. Det er virkelig en ilddåb,” hører man for eksempel prins William sige.

I videoen gør Kate det klart for de studerende, at der lige nu er enormt brug for dem. Samtidig benytter hun lejligheden til også at rose de pensionerede sundhedsmedarbejdere, der har lyttet til myndighederne og for en stund er vendt tilbage til deres gamle job.

Vigtigere end nogensinde

Hun nævner desuden det faktum, at pandemien betyder, at mange ikke har mulighed for at besøge og støtte de af deres kære, som er syge, og at medarbejderne derfor bliver nødt til ‘at give’ så meget mere.

I kunne ikke have valgt et bedre karrierevalg. Der er lige nu mere brug for jer end nogensinde tidligere, “ siger hertuginden.

Powered by Labrador CMS